Tekniske sider



Hvis du ønsker at købe en motorcykel produceret fra 80’erne, er du på mange måder inde på et område for specielle interesser. Mange af modellerne som er til salg har mange km på bagen og trænger til en ”kærlig hånd” som det så smukt står skrevet i salgsannoncerne på internettet. Men ofte trænger cyklerne til mere end en kærlig hånd. En del viden og en sum penge i baghånden er ikke at foragte. Hastværk er lastværk.

Hvis en MC kun køre 5000 km om året, bliver det alligevel til 125.000 km på 25 år, hav dette i mente når du skal ud og investerer i en klassisk motorcykel. En MC som er oplyst med få km har ofte haft få ejere og motorcyklens historie er lettere at kontrollere. At have en plan, egne mulighed for at handle på internettet, kontakt til miljøet og god tid er vigtigt når du skal i gang med at restaurerer / reparerer en ældre motorcykel, for at det ikke skal løbe økonomisk af sporet.
Andre klassisk MC ejers erfaring er vigtig. Har du selv teknisk forståelse og det rette værktøj, vil du højest sandsynlig få mange positive timer med projektet. MEN husk ting tager tid og som regel længer end beregnet.

Der findes en del eksemplarer som er i rigtig god stand, ofte er disse motorcykler ikke blevet kørt særlig meget og ofte er de importeret fra USA. Selv om motorcyklen ser pæn ud, trænger den til en gennemgang selv om den har været opbevaret tørt og lunt. En opgradering af smøresystemet og knastkædestrammeren bør være et ”most”.

Når det gælder værdien på disse modeller og modellerne fra 80’erne samlet set, mærkes en øget interesse, specielt efter de meget velholdte eksemplarer. Det er imidlertid svært at fastsætte en markedsværdi, da den tekniske stand kan varierer meget.

Super Magna’en på billedet er den sidste model med første generations V4-motor, den var forbedret på mange punkter sammenlignet med denoriginale motor med kardan som kom i 1982.
Der findes en del fælder på brugt marked. Kontroller motorcyklens ejer historie hos motorkontoret, og brug god tid når du skal købe.

Med hensyn til tips ved køb af brugte motorcykler og underskrift af købskontrakt m.m. henvis til motorkontoret, lær mere….. Ligeledes findes rigtig mange nyttige oplysninger vedr. køb på den norske NMCU side.

På de næste sider finder du tekniske informationer specielt om Honda VF modellerne.



side 1 | side 2 | side 3 | side 4 | side 5 | side 6