VF1000F / F-II / R • Side 5



Honda VF750S Med næsten lige så stort held lykkedes det Honda at forstørre VF750F og skabe VF1000F. Den højere vægt blev kompenseret med en kraftigere og på flere områder indstillelig forgaffel - og ikke mindst en 116 hk stærk motor med et brutalt, men jævnt træk helt fra bunden. Af sin vægt og størrelse var VF1000F mere orienteret mod turkørsel end de små veje. For at udnytte det blev den året efter suppleret med en meget vellykket version med fuldkåbe og mere komfortabelt sæde, VF1000FII Bol d’Or.

Honda VF750S Mens VF1000FII fik ry som den mest all round vellykkede af 1000cc-V4’erne, kunne søstermodellen VF1000R leve op til sin rolle som rendyrket sportsmaskine. Den var ikke bare en pumpet version af F’erne, men fik en helt ny motor med teknik fra bl.a. fabriksraceren RS850.

Mest kendt er gearhjulstrækket til knastakslerne, der her debuterede i en gademaskine. VF1000R trak helt op til omkring de dengang imponerende 250 km/t i kraft af sin 122 hk stærke motor og gode aerodynamik. Selv om vægten var krøbet yderligere i vejret, lykkedes det at bevare de gode køreegenskaber, ikke mindst ved høje hastigheder.

Den høje pris på grund af de mange tekniske raffinementer satte naturligt nok grænsen for udbredelsen, men VF1000R opnåede kultstatus på grund af teknikken.



side 1 | side 2 | side 3 | side 4 | side 5 | side 6 | side 7